I dag blev jeg af denne kvinde mindet om at det engelske ord for mod Courage kommer af samme rod som det franske ord for hjerte – Coeur.
Og hvad har mod og hjerte så med hinanden at gøre?
Hjertet er en sjov metafor. Egentlig er det en muskel, der pumper vores blod rundt i kroppen, men hjertet består også af neuroceller. Hjertet er ikke blot en maskine, det tænker og føler, og derfor kan man opleve at have ondt i hjertet, at hjertet banker hurtigere i bestemte situationer etc.
Derudover er hjertet en metafor eller et symbol for sjælen – vi taler om at have hjertet med eller at have sjælen med, og hjertet er et symbol på vores evne til at føle, til medfølelse – og naturligvis – kærlighed.
Så mod er at føle og følge sit hjerte, at være i kontakt med sjælen, at turde os lytte til det, at være åben, at være i samklang med sjælen, at turde forblive åben hjertet, og måske knust, eller krakeleret.
At være autentisk, at være den man er – med sine erfaringer, sine følelser og sin smerte. I denne sammenhæng er følelser ikke det samme som emotioner – men at stå ved det vi føler eller det vi er passionerede om. At vælge vores passioner – (som Rollo May minder os om i The Courage to Create) – at vide hvem vi er, og for hvad vi føler og for hvad vi lider for – og bløder for.
Denne kvinde mindede mig om at autentisk betyder at være genkendelig. Når vi er autentiske handler vi ud fra vores hjerte, vores selv, og det giver mod til at være dem vi er og gøre det som er sandt. På det kan vi kendes.
Pingback: Hvad er du bange for? | Prima Materia