Jeg er ubeslutsom. Jeg ved ikke, om jeg skal skrive et indlæg om To Mønter til tarotkurset eller om Anerkendelse som en del af min miniserie om venlighed. Sandheden er at jeg ikke skriver nogen af dem. Ihvertfald ikke lige i aften. Sandheden er jeg lige nu er træt, irriteret og frustreret. Træt efter en dag med arbejde, pligter, indkøb, mad og her til slut en to-årig, der bare ikke vil sove. Det gør mig ultrairriteret og rastløs. Og frustreret over alt det jeg så gerne vil, men som jeg ikke føler at jeg har overskud til, når det kommer til stykket.
Dette her. At skrive. Mit hjerteblod.
Det kan være helvedes svært at finde energien og holde fast i det. Nogle gange føles det som om jeg bare hænger i med neglene. Og jeg spørger mig selv, hvorfor jeg prøver, når nu jeg har alt det andet. Min familie fx.
Nogle gange føler jeg sågår at jeg udgiver mig for at være noget, jeg ikke er – med de emner, jeg skriver om. Det handler nu mere om en stræben og en undersøgelse af tilværelsen. End om at jeg selv rolig, fokuseret, opmærksom. Nogle gange er jeg fx ret irriteret. Det skal der også være plads til her.
Jeg nægter at have dårlig samvittighed over det, og føle mig egoistisk med disse interesser og dette ønske om at skrive. Det er mit “eget værelse”, som Virginia Woolf skrev, at alle kvinder skal have.
Hjerteblodet er det vi lever for og af. Det der driver os. Passionen. Pulsen.
For at bruge en lidt mere konkret metafor: Brændstof. Det som får hjulene til at trille.
Hvad er dit hjerteblod?
PS: Fra nu af kan du regne med eet tarotindlæg ugen. Hver mandag, nok. Så har jeg weekenden til at skrive det i.