Så er det blevet juleaftensdag. Lige nu er her dejligt stille og roligt. Vi skal ikke nå noget, dvs. i år vil jeg altså gerne se Disney Juleshow sammen med Mark og børnene, så derfor er der nogle ting, der skal være i orden til kl. 16.00.
Men før de ting skal gøres i orden, vil jeg tænke over, hvad det er jeg holder af ved Julen.
Jeg holder af julesangene. Både salmerne – især “Silent Night” – og Croonernes fx “I’m dreaming of a white christmas”.
Jeg holder af det med at give. Ikke blot det med at give i et materialistisk perspektiv, men selve det med at give; omsorg, tid, kærlighed, opmærksomhed. Julen er det tidspunkt på året, hvor der – måske – i højere grad end ellers er mulighed for at give sig selv tid til at give dette til andre og sig selv.
Jeg holder af julemaden og julelysene og julekuglerne og det andet pynt af glas, som vi pyntede træet med i går aftes.
Jeg holder af selve Julens Ånd, hvad den så end er. (Jeg kunne virkelig godt tænke mig at de sendte Dickens Et juleeventyr (som jeg så som barn, og som var virkelig uhyggelig – de andre versioner jeg har set har været udvandede ved siden af – men på den anden side har jeg ingen ide om hvilken version det var)).
Men i år er der en ekstra dimension ved julen. Min mor er her ikke mere. Og jeg savner hende virkelig meget. Det betyder også at jeg har taget nogle ting op til revision. Julen skal være rolig og enkel, uden stress og forventningshalløj, for det vigtigste er at vi fire får en dejlig jul sammen.
Det vigtigste er – i Julens Ånd – at finde ind til stilheden indeni.