Fool

There used to be a time
I wore my heart upon my sleeve.
There used to be a time
I’d show my gentle side to anyone.

Selv har jeg vist ikke lært det. Jeg er en nar.

Jeg bærer følelserne på tøjet, viser min venlighed, min sårbarhed. Jeg har et åbent hjerte, og nogle gange er det svært at have det på den måde. Fordi det er at gøre sig sårbar, fordi det medfører riskoen for et knust hjerte.

Det er vist en omkostningerne ved at være og føle sig som en nar. Dybest set bunder det i en accept af væren, uden at forsøge at gøre sig til noget andet og mere end det man er. Det er en erkendelse af egen ydmyghed.

I den erkendelse ligger der – tror jeg, håber jeg  – også en mulighed for empati med andre, og en erkendelse af deres menneskelighed og sårbarhed. Så måske er det ikke så tosset at være en nar.

Det som kendetegner klovnen, fjolset, narren er væren uden prætention om at være noget bestemt.

Alligevel hører der vel til den rolle at græde indvendigt, men smile og lave løjer udadtil. Som i Chaplins sang Smile:

Smile though your heart is aching
Smile even though it’s breaking

I Chaplins egen fortolkning af klovnefiguren er der en god del melankoli, som ikke bliver skjult eller kan skjules, men bæres udenpå.

I tarot er klovnen Nul, Zero. Ren væren, frihed, begyndelse. Det smukke fjols.

Robert Places’ fortolkning af Narren (The Wise Fool) i
the Tarot of The Sevenfold Mystery.

Image from the Tarot of the Sevenfold Mystery, Copyright Robert Place, is used with kind permission. Visit the Alchemical Egg website.