“People think that Eros is sex, but not at all, Eros is relatedness”
C.G Jung
Flirt har ikke så meget med sex at gøre som med den øjeblikkelige relation mellem to personer, der ærer hinandens karisma og den gensidige erotiske energi. Flirten kan være knivskarp og kort; et smil, et lidt for langt og dybt blik, en kæk kommentar.
Flirten er en gensidig, uudtalt viden om noget, der kunne være, og måske bliver. Flirt er en invitation, men ikke til mere end dét; en invitation til at påskønne øjeblikket og den tiltrækning, der er imellem os i dette gyldne øjeblik, hvor jeg ser i dine øjne, og aner et sødmefuldt og tvetydigt løfte.
Flirten er en leg mellem to mennesker, der oplever denne gnist imellem sig, og den består netop i det at ære hinanden og øjeblikkets skønhed. Flirten nyder nuet, fordrer ikke mere, og at tro andet er en komplet misforståelse af dens inderste kerne.
Dens væsen er subtilitet, sofistikation – og sjæl. Den lever i øjeblikket, dette flagrende, forgængelige nu, som en sommerfugls vinge, der i brøkdelen af et sekund berører din kind for så at flakse bort. Du kan ikke fange flirten og at tro at den skal lede til noget, at den er et reelt løfte. Det er en misforståelse.
Flirt er påskønnelse af det særlige, det skønne, det sensuelle som pludselig åbenbares for mig, når jeg ser på dig som mand – eller kvinde.
Den er ikke en invitation til sex, men den er en invitation til at træde et skridt nærmere, så jeg kan mærke din energi og din intention.
Krænkelsen er flirtens absolutte modpol. Flirten og respekten for flirtens sjæl er krænkelsens absolutte antidote, fordi ære er flirtens kerne.
Der er en renhed ved flirten, en ren og klar fejring af det erotiske, ikke som det seksuelle, men som det sensuelle, som skønhed og sanselighed. Der er noget ærefuldt og ædelt ved flirten, som vi har glemt og måske kun (gen)finde hvis vi ser tilbage på den høviske litteratur og troubadurdigtningen, i ridderens kurtiserering af hans hjertes udkårne dame.
Flirt er den lille flugt – håbet om forår, der lister sig frem i januars kolde hjerter og øjne. Jeg bliver glad, når jeg møder en sjæl, der forstår denne leg, denne gave det er at tænde en hed lille gnist i mørket.
Og selvom flirten ikke engang behøver at indebære kærtegn, så kommer jeg ikke desto mindre til at tænke på Poul Henningsen, når jeg tænker på flirten:
I hvert et kærtegn er en flugt
De røde sansers vilde flugt