Fald

“I surrender all control
to a desire that consumes me whole”

Hengivelse, overgivelse. Det er interessant som det er svært at hengive sig det ukendte. At lade sig falde ud af kontrol, ud af tid, ud af sted.

Hvordan sindet obstruerer, logiserer og regerer i blind modstand, istedet for at se på det useelige.

En blid hvislende hvisken i mørket. Lyt, lyt. Den hvisker: Åbn dine øjne, din mund, din krop, dit hjerte, din væren. Shh. Shh.

Hvem var det som hvislede til Eva om at spise æblet? Shhh, shhh.
Slangen, som ikke er et symbol på ondskab, men på viden, dyb kropslig viden.

Hvordan kan jeg lade være? At tage en bid og lade saften glide ned ad hagen, så klistret, så sødt.

Den søde hengivelse, den søde længsel, og dog så stærk, mørk og krydret. Fristende farlig eller farligt fristende?

Jeg ved een ting.

Når jeg falder, falder jeg dybt.

“Love. We shine like burning star
we are falling from the sky tonight”