Elementerne III – Ild

Ild relateres til Stavene, der står  for kreativitet, passion, følelse, sexualitet.

Ild er varm, men kan også brænde. Den kan være et hjemligt bål, omkring hvilket der blev fortalt historier, eller en altødelæggende brand. Det kan være lampen, der lyser i mørket og hjælper os med at finde vejen hjem, eller vågelyset ved sygesengen.

Nogle gange er der tale om en gnist, om inspiration. Andre gange er der tale om en altfortærende ild, der optænder og opflammer os. Ild gør det muligt for os at skabe, altså at være kreative og at forvandle et stof til noget andet som i den alkymistiske proces.

Ild er metaforen for den sexuelle energi, der bevæger os mod det modsatte køn, og sætter ting igang. Der er også den sublimerede energi,  den hellige ekstase som hos Teresa af Ávila.

Ild giver lys og varme. Ild oplyser os. Prometheus stjal ilden fra guderne for at give den til menneskene. Ild står altså også for kultur og oplysning.

Forskellige metaforer for ild og varme fortæller om følelser; hun brændte varm på ham, han har lune, han er varmblodet, hun er hot eller omvendt; han er en kold skid.

Brænder man sit lys i begge ender, kan man brænde ud, eller man kan opleve en ødelæggende tørke, hvis solen brænder længe, højt og ubarmhjertigt på himlen. Ild er også associeret med det onde, med Djævelen og med Helvedes Ild. Naturen kan også vise sine kræfter i form af ild; tørke kan føre til skovbrande, og jorden kan udspy ild i form af lava og brændende varm aske.

Ilden er – som de andre elementer – både livgivende og ødelæggende, både konstruktiv og destruktiv, og det handler altså om at finde balance i forvaltningen af dem.