Det uperfekte

På mandag udkommer bogen Miss Perfect af Pernille Schnoor. Den handler om kvinders hang til at ville være perfekte og hvilke konsekvenser det har for os. Hun var i radioen hos Poul Friis her til morgen og det kan du læse om og høre her.

Det forekommer mig at der er en ændring på vej i dette kollektive ønske om perfektionisme, som så mange kvinder tilsyneladende og desværre ligger under for. Det synes jeg bare er så godt. Glansbilledet er ved at sprække. Jeg synes det sprækker fra flere sider, og jeg hører til stadighed flere kvinder – fx hende her – tale om det, at der en forandring i gang, der handler om at vi ikke vil leve med dette krav om perfektionisme.

Jeg tror at der skal arbejdes på at opløse dette ideal om perfektionisme, både udefra og ind, og indefra og ud.

Een ting er de krav, som kommer ude fra. Eller som vi tror kommer udefra. Så er der det, der kommer indefra.

Det er væsentligt, at vi selv griber i egen barm og lader være med at kritisere os selv hele tiden. Selvkritik er selvvold. Tænk på det du fortæller dig selv, at du skal eller bør.  Den lille stemme inden i, som uafladeligt kværner løs og kritiserer. MEN som netop ikke er DIG. Kunsten er ikke at identificere dig med den stemme. At blive bevidst om den, erkende at den er der og så slippe den.

Vær god ved dig selv. Tillad dig selv at holde af dig selv. Tillad det perfekte billede af dig selv at sprække.  Når du får stemmen i dit indre til at tie og holder op med at være så perfekt hele tiden. Når du slipper kontrollen. Gad vide hvad der så kommer ud? Lyser ud af dit hjerte?