Det indre drama

Du spørger måske, hvorfor jeg deler alt dette om omsorg.

Det er jo at blotte mig.

Ja.

Sagen er at jeg tror, eller ved, at vi alle har disse indre kampe der udspiller sig som drama i det ydre, men som i virkeligheden er vores egne skuespillere, der opfører deres forestilling på den indre scene. Og det er netop blot det. Forestillinger.

Forestillinger, som giver os deres forskellige versioner af virkeligheden. Problemet er at vi har det med at tro på dem, at tage dem på os, som masker.  Hvis de har været aktive længe, bliver de til overbevisninger, men det gør dem ikke nødvendigvis sande.

Og de bliver ved at fungere som u-udfordrede “sandheder”, indtil vi sætter lys på. Fuldt scenelys. Indtil da løber de af med os. Eller løber om hjørner med os. Eller spiller os et puds.

Og når det sker, har vi det med at spille det ud som ydre drama.

I forskellige teorier og traditioner kaldes det former, gestalter eller komplekser. Men uanset hvad er det menneskeligt, det er det menneskelige drama.

Og jeg vil vædde med at du også kender til det.

Og mit indre drama handler altså om omsorg.  Hvad handler dit indre drama om?