I dag modtog jeg The Red Book – Liber Novus af C.G. Jung.
Den er fantastisk – et mesterværk. Lige nu ligger den på mit skrivebord, og jeg er perpleks og noget ærbødig. På en måde ved jeg ikke helt, hvad jeg skal stille op med den, men jeg er virkelig glad for at den endelig er her, selvom jeg næsten ikke tør røre ved den.
Alene dens udseende er jo fantastisk. For ikke at tale om indholdet. Det er et 205 sider manuskript, håndskrevet og illustreret af Jung selv i årene 1914-1930. Arbejdet blev startet kort efter bruddet med Freud – hvor Jung selv var ved at blive overvældet af en psykose. Indtil nu har indholdet været hemmeligt for alle andre end en inderkreds, og bogen har følgelig været omgærdet af mystik.
Jung har selv sagt om hans arbejde med Den Røde Bog:
“The years… when I pursued the inner images, were the most important time of my life. Everything else is to be derived from this. It began at that time, and the later details hardly matter anymore. My entire life consisted in elaborating what had burst forth from the unconscious and flooded me like an enigmatic stream and threatened to break me. That was the stuff and material for more than one life. Everything later was merely the outer classification, scientific elaboration, and the integration into life. But the numinous beginning, which contained everything, was then.” Wikipedia
Denne bog repræsenterer altså Jungs eget møde med Det Ubevidste, og er grundstenen til hans værk, hans teorier om det kollektive ubevidste, arketyperne og individuation.
Som du kan se har jeg endnu ikke åbnet den. Men jeg lover at den vil blive læst og studeret.
Åh, det glæder jeg mig så meget til at læse mere om. Jeg lagde også mærke til lysets reflekteren i bogens overflade… Næsten som om man ser ned i det underbevidste..
Den bog er ret lækker, men også noget uhandy.