Sommeren har været fuld af tvivl og mange andre komplicerede følelser.
Men nu er der faldet ro på, og jeg har også netop taget en beslutning om at holde op med at skrive på Prima Materia.
Det er ikke uden vemod at jeg tager denne beslutning, for bloggen betyder enormt meget for mig – og også noget for mine læsere, og jeg er stolt af den. Jeg synes at den er smuk.
Men alt har sin tid og jeg har brug for at koncentrere min energi og kreativitet om andre projekter. I samme åndedrag har jeg besluttet mig for at tage en pause fra sociale medier og hellige mig andre mennesker på en mere direkte og intim måde.
Een forklaring er en træthed i forhold til at dele ud. En anden forklaring er at jeg genlæste mit essay om ensomhed, og det gik op for mig at jeg selv har kuren mod netop de svære følelser, som jeg var igennem i løbet af sommeren.
Jeg forsegler denne alkymistiske kolbe og stiller den væk, og lader min prima materia flyde over i andre projekter. Det betyder ikke at jeg ikke skriver. Det betyder ikke at jeg ikke simrer, koger, bobler, lever, blot foregår processen i andre kar.
Tak fordi du læste med.
Modigt, modent og inspirerende! At give slip på et årelangt projekt som ikke længere opfylder de behov den har opfyldt! At være i flow med sig selv, er at være i flow med verden, at være i flow med verden er at tillade kreativ energi at slippe fri og ud i den verden der er udenfor ens egen boble! Verden bliver nu et endnu bedre sted!
Jeg har lige opdaget din blog. Og nu skal den ikke mere. Det giver jeg slip på, lige som dig! Hav en god dag, Kristine!
Kærligst
Tom