Hello darkness my old friend,
I’ve come to talk with you again
På vejen hjem her til aften blev jeg ramt af en fuldstændig lammende følelse af mismod, sorg, ensomhed, frygt. I en blanding af min egen personlige smerte og smerte over verden.
Mørket og regnen slog ind om mig. Og tårerne begyndte at trille ned ad mine kinder, så jeg sad faktisk bare i s-toget og græd.
Og da jeg kom hjem vældede det ind over mig.
Det føltes som en tyngde i brystet, og som en hånd om struben, der presser luften ud af mig. Kvælende, kvalmende.
Alt blev pludselig ubærligt.
Og nu, nu tænker jeg på hvordan jeg, vi, kan mønstre mod til at være i verden på trods af frygt? Eller at undlade at underkaste os vores frygt.
Hvad vil det sige at have mod? Hvad vil det sige at holde fast i værdierne, at dyrke musikken, glæden, kærligheden, venskabet, sensualiteten, kysset og friheden? Er det overhovedet muligt når mørket vælder ind over os? Når vi føler os ensomme? Når vi har mistet? Når vi sørger? Eller når vi bare ser til i rædsel?
Jeg har aldrig været i Paris. Alligevel besluttede jeg mig for at holde det, som jeg forbinder med Paris – friheden, filosofien, kærligheden, romantikken, sensualiteten – i hævd i dag og fremover. Men i eftermiddag mistede jeg gnisten, gejsten.
Måske er vejen netop at mønstre modet til at acceptere det, mørket, og derefter kaste det af os, som en kappe. Fx ved at dele vores tanker og følelser, som jeg der skriver dette indlæg. Om ikke andet, så trøster det mig selv at skrive det.
At række ud mod dem vi savner på trods af angsten for at blive afvist, at søge forbindelse.
At lytte til hjertet.
Det er værd at huske at courage kommer af det franske ord coeur , der betyder hjerte. At være modig betyder at have hjertet med sig. At handle fra hjertet. At leve fra hjertet.
Midt i mine tanker om mørket kom jeg til at tænke på en sang, der minder mig om en ungdomsveninde. Den er også af Simon og Garfunkel.
Når mørket slår ind over os, må vi være hinandens broer. Broer af lys i mørket.
Oh, if you need a friend
I’m sailing right behind
Like a bridge over troubled water
I will ease your mind.