Jeg opdagede forleden dag, at jeg var ved at glide over i bibliomanien igen. Det sker gerne en gang om måneden. Som en tilbagevendende virus. Det er faktisk derfor jeg valgte at sætte min serie om det onde i stå.
Fordi jeg pludselig kom til at tænke på at alle de bøger, jeg kunne, skulle, burde læse for rigtigt at sætte mig ind i stoffet. Guderne skal vide at der findes utallige bøger om dette emne, og om Djævelen, Lilith, Gudinden, det Feminine – og jeg skal komme efter dig.
Som du kan se var jeg allerede ude af en tangent, og jeg havde allerede bestilt adskillige bøger på bibliotek.dk.
Jeg besluttede mig for at sætte en stopper for det onde, så at sige, og at trække vejret. Når det bliver på den måde, går lysten og nysgerrigheden ud af projektet og det bliver en pligt. Så derfor trykkede jeg på stop. Jeg ville gøre det omvendt. Dels ved at tage det med bøgerne med ro et par dage, dels ved at se hvad der dukker op, og skrive om det.
Det er jo heller ikke fordi jeg ligefrem mangler læsestof ...
Det handler naturligvis om at jeg elsker bøger og at jeg elsker at læse. Nogle gange kammer det bare over, og jeg har gang i for meget.
På et dybere plan handler det om at forvente for meget af mig selv. At være overambitiøs – og selvkritisk, hvis jeg ikke får gjort det jeg sætter mig for.
Men det har bare ikke så meget at gøre med den omsorg, jeg skrev om for nyligt. Jeg så i øjnene at jeg har brug for at tage den lidt med ro i mit hoved og på det intellektuelle plan.
Er du også lidt bibliomanisk? Eller kammer dine passioner også nogle gange over i det ekstreme?
Jeg tror, at rigtig mange vil mene, at min store passion er kammet over i det ekstreme. Men det synes jeg nu kun er på den gode måde! 🙂
Nej, jeg kender det godt. Også med bøger. Jeg har ALT for mange bøger. Og har også haft det sådan med tøj og med madvarer, men jeg har måttet lære mig selv at spørge: har du virkelig brug for det her og har du også lyst til at spise 10 forskellige oste bare fordi de ser lækre ud lige nu? Og jeg synes det har hjulpet. Men jeg kan mærke, at det er nogt jeg har arvet fra min mor. Og nu synes hun vist jeg er dødkedelig at shoppe med…
Jeg tror nu ikke at din yoga passion er kammet over, Birgitte ;o)
Det jeg tænker på er når det bliver en pligt istedet for lystbetonet og en fornøjelse at gøre det man nu gør eller mener at burde gøre.