Jeg har et noget ambivalent forhold til minimalisme eller simple living.
På den ene side er jeg tiltrukket af ideen på mange forskellige planer; at have færre, men bedre ting, at leve et mere enkelt liv, at leve mere i nuet, i stedet for at opstille en masse mål og fordringer om det ideelle eller perfekte liv.
På den anden side er der noget i min (kvindelige?) natur, der er tiltrukket af sanselighed i form af overflod, luksus, skønhedsprodukter, skønne kjoler, smykker, champagne etc.
Champagne –
en luksus jeg aldrig vil sige nej til …
Jeg tror det handler om at være minimalist på en måde der passer til ens natur. Det ville aldrig være mig kun at eje 100 ting fx.
Fornylig fik vi en ny nabo her i opgangen, som også er minimalist, og det er dejligt at have nogle mennesker i kød&blod at diskutere disse koncepter med – og høre hvordan de gør det i deres familie.
Så jeg tror at jeg er 80 % minimalist. Hvilket dels betyder at jeg ikke er 100 % minimalist. Dels at jeg fx arbejder på kun at spise mig 80 % mæt. Det vil sige at træne mig i at mærke efter – ikke hvornår jeg er mæt – men hvornår jeg ikke er sulten mere.
Måske kan denne levemåde udfoldes til også at omfatte andre ting, til at mærke efter hvor meget jeg egentlig har brug for af en given ting i en given situation.
Dybest set handler det om hele tiden at mærke efter, hvem jeg er, hvordan jeg har det og hvad jeg egentlig har brug for i dette nu.
Tak for linket til min blog 🙂
Jeg tror ikke der er nogen, der er 100% minimalister på alle områder.
Selv er jeg det mest på det materialistiske område, mens jeg er super glad for mål og planer på mange andre områder (fx. hurtiglæsning, som jeg forsøger mig med lige p.t.).
At jeg er blevet minimalist på materialistiske område har iøvrigt været alletiders skridt at tage, så hvem ved, måske vil det føles ligeså alletiders at droppe de mange mål og planer og i stedet prøve at leve mere i nuet (det ser ihvertfald ud til at være trenden på mange minimalist blogs)