I forlængelse af et tidligere indlæg om blod, vil jeg her skrive lidt om de tre aspekter af Gudinden; Jomfruen, Moderen og den gamle Kælling – eller den vise ældre kvinde. På engelsk; the Maiden, the Mother and the Crone.
I alkymien har vi de tre farver; sort, hvid og rød. De går igen i de tre aspekter af gudinden, idet jomfruen forbindes med hvid, moderen med rød og den vise kvinde med sort.
Jomfuen står for renhed, uskyld og det naive. Og for det at være ene, at hvile i sin egen essens, uafhængig af andre – en mand. Moderen står for de dele af en kvindes liv, der handler om kærlighed, lidenskab og eros – om relationerne. Og den fysiske fase hvor hun er frugtbar og bløder hver måned og kan få børn. Og den gamle kvinde står for forståelsen af de mørkere aspekter af livet, accepten af døden og for visdommen, der kommer af det erfarede, levede liv. Hun udgør en syntese af det at være ene og relateret. Hun er ikke afhængig af andre, men hun kan hjælpe andre gennem erfaring og empati.
Symbol for de tre aspekter af gudinden
Det skal ikke forstås bogstaveligt. Livet er jo ikke delt i faser på den måde. Der er naturligvis nogle fysiske faser, der kan henføres til de tre skikkelser, pubertet, frugtbarhed og menopause.
Men på et dybere plan kan alle kvinder erfare alle tre skikkelsers symbolik på forskellige tidspunkter af livet. Nogle kvinder forbliver dog i én fase. Nogle kvinder er fx naive hele livet og det kan holde hårdt at erfare og acceptere livets mere brutale og mørkere aspekter, at lære og at modnes til visdom. Andre igen bliver ikke vise, men bitre af livets omskiftelser.
Nogle kvinder opnår at de tre aspekter smelter sammen til et, og dermed en form for helhed og rummelighed i deres erfaring med og ekspression af det feminine.