Vaner

I dag er det så at jeg starter på en frisk. Da jeg vågner tænker jeg på, at der ikke er nogen krukke med guld for enden af regnbuen. Ihvertfald ikke aften i form af et stykke chokolade (eller flere).

Regnbuen er derimod lang, men den er vejen til “guld” i form af et slankere, lettere, sundere og forhåbentligt gladere liv. En del af rejsen handler om at slippe vreden og stoppe selvbebrejdelserne over de vaner, der har skabt min overvægt. Et andet aspekt er, at det er ikke noget der er sket fra den ene dag til den anden, og derfor vil rejsen også være lang, og sikkert også sej nogle gange.

Men det er fint. Jeg vil prøve at lægge mærke til, hvad jeg føler og tænker, når det bliver sejt og svært. Der er to fælder; kritikeren, der fortæller mig at jeg umuligt kan tabe 15 kilo. Idealisten, der fortæller mig at jeg stort set er ved målet, og derfor godt liiige kan tage en pause. Begge overser processen i det, begge overser, at der vil være højdepunkter og lavpunkter i enhver lang proces, der handler om at skabe forandring.

Jeg kommer til at tænke på det med “forhindringer” og “belønninger”, og den måde vi tænker på livet og hverdagen. Og den betydning det har vores vaner. Det er virkelig svært at ændre, afslutte eller starte en ny vane. Og en del af det handler om vores overbevisninger, der knyttet til det vi gør. For det meste ubevidst.

Hvis vi, psykologisk og biologisk, har en forventning om en belønning for enden af en lang arbejdsag, kan det være modproduktivt at fjerne belønningen – uanset hvor fjollet det måske  er at have den overbevisning. Men at acceptere, at det fungerer sådan er første skridt på vejen. Andet skridt er at ændre belønningens form. Måske er det en speciel kop kaffe med hjemmekværnede bønner istedet for at hive chokoladen ud af køleskabet. Måske er det agurkestave og ferskenbåde fint arrangeret i en skål. Måske har det intet at gøre med noget, der kan indtages i form af mad eller drikke. At gå en tur og få lidt luft, fx.

Så første skridt er ikke at ændre overbevisningen om belønningen, men at ændre belønningens form.

Det er svært at ændre sine overbevisninger, og da jeg ikke er coach, psykolog eller terapeut har jeg ikke umiddelbart noget bud på, hvodan man lige gør det. En mulighed er at kontakte en af disse for at få hjælp, hvis ens overbevisninger er så indgroede, at de ødelægger alle forsøg på at ændre vaner. En anden mulighed er at lytte til de indre stemmer, vi alle har kværnende inde i hovedet (fx kritikeren, som jeg før har skrevet om) for at høre hvad det egentlig er vi fortæller os selv om os selv.

En tredie mulighed er ikke at ville for meget på een gang. Netop for det både er svært at ændre adfærd og attituder, vaner og overbevisninger på een gang. Tag et skridt ad gangen, koncentrer dig om en vane ad gangen. Indarbejd den. Giv dig god tid (rigtig god tid – jeg taler måneder her) – så den bliver en del af din hverdag.

Accepter at regnbuen er lang og processen er langsom. Der er sjældent nogle lette og hurtige løsninger, hvis man virkelig ønsker forandring.  Men der er guld.

This entry was posted in Prima Materia and tagged , , , , .

En Kommentar til Vaner

  1. Carsten Riis skriver:

    Rigtig gode tanker.

    Der er også gode stikord til bygge videre på fx vane; ændring; attitude.

    Særlig sidste sætning er genial: Der er sjældent nogle lette og hurtige løsninger.
    Når man først har accepteret, at der ikke er noget quickfix og der nok heller aldrig vil komme noget….så har man virkelig åbnet op for det sæt vaner man arbejder henimod.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *