Mit værd

Walk the fucking talk

Jeg må indse at for skrive om værdier, må  jeg vove pelsen, bringe mig selv i spil og gøre det personligt. Ved at fortælle om, hvordan jeg oplevede at mine værdier svigtede mig.

Hvordan kan jeg ellers skrive om værdier på en måde, som gør det vedkommende og spændende? For det er et abstrakt emne, som kan blive formidlet uvedkommende og kedeligt. At have værdier er jo fint og godt. Helt konkret kan begrebet værdi defineres som en kvalitet vi sætter højt, kollektivt og individuelt. Men hvordan kan vi vide, hvad vores værdier er, og ikke mindst, hvordan kan vi leve efter dem? That is the question.

Here goes:

Da jeg levede i et åbent forhold, var mine værdier i forhold til at navigere i det; ærlighed, respekt og frihed.

Det er jo smukt, ikke?

Men på en eller anden måde begyndte det at smuldre, føles hult. Helt korte eksempler:

Ærlighed; Jeg stødte på (små) punkter af uærlighed, og blev fx konfronteret med det under en date, hvor den person jeg datede indrømmede, at have løjet om sin alder, og var bare no go for mig. Ikke så meget selve genstanden (alderen) for uærligheden, men uærligheden i sig selv. (Det var et tema, jeg i forvejen havde været i berøring med, og nu ramte det så fra en anden kant).

Dét fik mig til at reflektere over, hvornår jeg selv lyver og er uærlig, og hvorfor? For at beskytte mig selv? For at sætte et slør mellem verden og min sårbarhed?

Respekt; Hvordan skal jeg forvente at andre respekterer mig, når jeg ikke holder egne grænser og sælger (mig) ud? Hvordan kan jeg respektere andre, når jeg ikke respekterer mig selv? Dét starter der; respekt for egne grænser og direkte kommunikation.

Frihed; Frihed er fint, og ja det er smukt at give sin elskede fri til at elske andre; men en følelse begyndte at snige sig ind på mig; Måske kan friheden bruges som alibi for manglende følelsesmæssig intimitet? Måske bliver intimiteten og den dybe samhørighed ofret på frihedens alter? I nogle sammenhænge …

Hermed vil jeg ikke sige at det ikke er muligt at leve åbent, det fungerer for nogle, men ikke for alle, og det kræver en meget høj grad af bevidsthed. Her bruger jeg det blot som  eksempler på værdier, der syntes at smuldre imellem hænderne på mig. (Efterfølgende har jeg (naturligvis) reflekteret og redefineret – men det må komme i et senere indlæg).

Min pointe er, at udover at det var gode, bevidsthedsskabende og – smertefuldt – dyre erfaringer, så er en værdi ikke mere værd end den person, der har den. Svigtede mine værdier mig eller svigtede jeg dem? Svaret svæver i vinden.

Der kan være en diskrepans mellem det vi sætter højt – og vores evne til at leve det. Vi begår fejl, farer vild, er menneskelige. Nogle gange synes hullerne i vejen uoverstigelige, nogle gange er det umuligt at tænke på værdier uden at fare vild i et virvar af abstrakte begreber, ord, betydninger, som ikke synes særligt brugbare i det virkelige liv.

Så hvordan finder vi ud af, hvad der er vores værdier? Måske er vejen frem at lege med begreberne og forestillingen, om hvordan vi gerne vil leve?

Fx ærlighed – hvad betyder det for dig, hvornår er du ærlig, hvornår er du ikke? Overfor hvem, i hvilke sammenhænge. Hvordan er du ærlig? Bruger du ærligheden til at fortælle andre Sandheden (som Damen med de blå tænder), men har du svært ved at være ærlig overfor dig selv, eller modtage ærlig respons fra andre?

Test din værdi, leg med, sæt den – og dig selv på prøve. Uanset hvad er det lærerigt, hvis du er villig til at være hudløs og reflekterende i din selvransagelse.

En værdi er ikke så meget værd, hvis den forbliver et ideal. Den skal gøres til en vane, en livsindstilling, en modus vivendi, for at have nogen reel forandrende betydning. Så jeg er nået frem til en erkendelse af, at jeg ikke har en værdi, men jeg er den. At det handler om at leve den, at være værdi(g).

Og at når jeg svigter mine værdier, svigter jeg mig selv. Og accepten af dét er en del af  at oplevelsen, at det ikke altid “virker”.  At jeg kommer til kort.

Det er her bevidstheden kommer ind i billedet; at jeg ser det og tager det på mig.

Vær det og bær det.

Walk the fucking talk.

This entry was posted in Prima Materia and tagged , , , , .

3 Kommentarer til Mit værd

  1. Mette Weber skriver:

    Jeg skriver om værdier i min bog med titlen. Vær hvor du er og flyt dig når du skal

    Værdier er, hvad du dybt i dit hjerte ønsker, dit liv skal handle om. Hvad du ønsker at stå for. Værdier er de tanker, som er vigtige og betydningsfulde for dig, din moral og etik, samt de ideer og tanker du tillægger værdi i dit liv.

    De er personlige retningslinjer der fortæller dig hvad du synes er godt eller dårligt. Værdier beskriver, hvad du ønsker at stå for og hvordan du ønsker at opføre dig. Det er nødvendigt at kende dine kerneværdier, de vigtigste værdier, fordi de vigtigste værdier for dig er dem, der vil bringe dig størst lykke, hvis du følger dem.

    Dine værdier viser dig retning og styrer dig ubevidst eller bevidst på din rejse gennem livet, er dit kompas. En anden metafor på værdier kunne været fyrtårnet. Det lyser op og viser vej på livets hav, ikke mindst når det blæser op og storme raser.

    Når vi er bevidst om vores værdier giver det os mulighed for at leve op til dem. Når vi gør det, skaber vi mening, indre ro og livsglæde. Desværre stemmer vores handlinger ikke altid overens med vores værdier.

    Vi viser vores værdier og syn på andre mennesker i den måde vi er sammen på, i vores omgangsformer, måden vi taler med hinanden og de ord vi bruger, når vi taler sammen.

    Når vi har konflikter og når vi samarbejder, viser vi om vi er i stand til at omsætte vores værdier til handling. Vi viser om vi anerkender os selv og andre og viser respekt og interesse for os selv og hinanden.

    Hvis du f.eks. tror på et kærlighedsbaseret fællesskab med respekt, anerkendelse, og ligeværdighed som vigtige værdier, må du spørge dig selv, om du også viser disse værdier i dine handlinger over for din partner, ægtefælle eller andre mennesker, så de også oplever dem som kærlige.

    Vel at mærke uden at miste din egen integritet

    Lever du ikke op til dine værdier har du to muligheder, hvis du vil være autentiske over for dig selv og andre. Du kan ændre på dine værdier eller du kan ændre på dine handlinger, så du kan se dig selv i øjnene. Når du har konflikt med andre opdager du ofte at du ikke er så god, som du gerne vil være.

    At kende andres værdier er også vigtigt. Prøv at forestil dig, at du forelsker dig i en partner, og efter at de første måneder er gået, går det op for jer, at jeres værdier er helt forskellige. Det kan blive en meget smertelig oplevelse, specielt når I skal til at opdage børn sammen.

    Det er nødvendigt at være bevidst om dine kerneværdier, fordi dine vigtigste værdier er dem, der vil bringe dig størst lykke, hvis du følger dem.

    Mine kerneværdier er: frihed, ærlighed, ligeværdighed, dialog og fællesskab.

    Når jeg omsætter mine værdier til handlinger ønsker jeg at skabe tillid, være ansvarlighed, og autentisk overfor mig selv og andre. Jeg sætter stor pris på æstetik, kreativitet, trofasthed, engagement, involvering og livsvisdom.

    Mit værdigrundlag hvor de vigtigste af min værdier indgår i ser således ud :

    Min nysgerrighed, åbenhed og trang til at udvikle mig, lære nyt – gøre en forskel, skabe, forandre og motivere andre er stor. Jeg gør mit bedste for at respektere andre og med mod og handlekraft kæmper jeg for ligeværdighed og menneskerettigheder.
    Friheden til at kunne vælge, kunne udvikle mig, læse hvad jeg har lyst til, at udtrykke og gøre hvad jeg vil er stor. At anerkende andre menneskers følelser og være i dybere dialoger, er vigtigt for mig, ligesom at anerkende mine egne følelser. Retten til at kunne gå klædt som jeg vil og kunne samles med andre og demonstrere for uligheder og menneskerettigheder.

  2. Caroline Heerup skriver:

    Kære Kristine
    Sjovt, at der er brug for bandeord til at understrege overskriften :o))
    Værdier for mig, er ikke noget, jeg behøver sætte mig ned og formulere – og derefter bruge som retningsgivende eller værdiskabende.
    Jeg bliver klar over mine værdier, når jeg overskrider deres grænser, for først der kan jeg rigtig mærke, at de var der. Alle mine værdier er udtryk for, hvor jeg er lige nu. Derfor vil de altid være rigtige for mig lige nu. De ændrer sig med mig og min udvikling. Fantastisk.
    Måske svigter du ikke dine værdier og de svigter heller ikke dig. Du flytter dig og udvikler dig – og dermed gør dine værdier det samme. Smukt – synes jeg :o)))
    Knus Caroline

  3. Kristine Gazel skriver:

    Jeg synes at det er spændende så meget forskellige respons et indlæg om værdier kan give, både her og på Facebook. Jeg takker af hjertet og vil undlade at svare i dybden på hvert enkelt. Blot give udtryk for at jeg lytter og tager det til mig, tygger på det, og noget af det kommer ud igen i nye former. Tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *