Mine forandringer

For nogle dage siden skrev jeg om Leos nye blog 6 Changes. Og om hvordan det at ændre sine vaner på en daglig kontinuerlig basis er væsentligere og mere produktivt end at fokusere på (langsigtede) mål. Andetsteds har han talt om at det er væsentligt at gøre noget nu:

“I no longer focus on goals — I think people are too focused on destinations and not on the journey itself. That doesn’t mean I don’t try to do anything important — it just means I’m focused on doing something important right now, something I love doing and that excites me”

Her har han skrevet om metoden 6 changes og om at få nytårsforsætter til at fungere ved at bruge metoden.

Så de forandringer jeg selv finder er vigtige at foretage er:

At skrive.

At spise sundt (i stedet for kun at have vægttabet som mål).

At bruge færre penge.

At rydde op og skabe mere orden i mine ting – i et forsøg på at skabe en mere minimalistisk livsstil.

Der er bare et lille catch her; forandringerne skal være specifikke, Det er ikke nok at skrive at jeg vil spise sundt; det skal defineres, hvordan jeg vil spise sundt. Det er ikke nok at sige at man vil løbe (hvis man altså vil det – det vil jeg ikke) men hvor meget og hvornår etc.

Så derfor:

Jeg vil skrive en time hver dag.

Jeg vil følge min kostplan så vidt muligt i hverdagen og spise mindre slik.

Jeg vil kun købe én ting til mig selv om måneden i hele 2010 – inkl. makeup, tøj, bøger, tarotkort o.lign. eksl. plejeprodukter.

Jeg vil bruge 1 time om ugen på at rydde op i en skuffe eller en kasse, indtil jeg er færdig. Jeg vil finde et sted til hver ting og jeg vil blive ved med at rydde op kontinuerligt, så tingene ikke roder til igen.

Det vigtigste er at gøre det og at finde en måde, så det er synligt at jeg gør det – deraf det med at det skal være specifikt. Derudover skal jeg vælge, hvilken vane, jeg vil starte med at integrere. Hvad er det vigtigste lige nu? Faktisk tror jeg at det er at rydde op. I kasserne fra min mors hus og i papirer og ikke mindst i diverse kommodeskuffer. Det er altså der, jeg starter her i januar.

Det vigtigste ikke er at nå et mål – den tanke har jeg som skrevet om før kastet overbord, men at starte nogle processer og se hvor de bringer mig hen.

Hvad vil du gerne forandre i 2010?

This entry was posted in Prima Materia and tagged , , , .

5 Kommentarer til Mine forandringer

  1. Finn skriver:

    Du har nogle rigtig god pointer dér, Kristine.
    Når man starter med at rydde op i et hjørne og bevæger sig videre gennem sin bolig, dukker der meget ragelse op, men også nogle fine ting, som var blevet væk. Efter en tid er alting ryddet op, og det er ikke til at finde noget i al den orden. 🙂

  2. Birgitte skriver:

    Kære Kristine,
    det er en virkelig fin blog, du har! Jeg har lige siddet og læst og læst, og er helt optaget. Kan godt lide ideen om specifikke målsætninger som vejen til forandring…
    Og så skal du have TUSIND tak for dit tip om wordpress-forummet, som du gav på workshoppsn. Det har været uundværligt for mig, og kan se (via dine links) at din mand også har været en stor hjælp der. Så tak. Og hyg dig med bloggeriet.
    KH Birgitte

  3. Pingback: Blokering | Hjertets Renhed

  4. Pingback: Simplificering | Hjertets Renhed

  5. Pingback: Prioriteter IV | Hjertets Renhed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *