“Life shrinks or expands in proportion to one’s courage.”
Anais Nin
I dag blev jeg kærligt mindet om at mod ikke er fravær af frygt eller frygtløshed, men at overvinde sin frygt. At gøre noget, selvom man er bange eller ikke tror man kan.
Jeg kom til at tænke på mod og på at der en sammenhæng mellem ordet for mod (Courage) og ordet for hjerte (Coeur). For mig er mod et spørgsmål om at have hjertet med – og sjovt nok, så blev jeg spurgt om det for nylig: Har du hjertet med?
Det spørgsmål er som en nøgle, som et Sesam …
Jeg tænker, at mod for mig netop er at have hjertet med, og at alt er ligegyldigt, hvis ikke det er med. Og så kom jeg til at tænke på, hvad jeg er allermest bange for, og hvad der kræver allermest mod af mig. Der, hvor hjertet er mest åbent. Det som er mest angstprovokerende er paradoksalt nok at have hjertet med.
Og det har ikke så lidt at gøre med at være sårbar og smide slørene. Det som kræver allermest mod af mig, er vise hvem, jeg er, at sige sandheden og være ærlig om hvem jeg er, hvad jeg vil og hvad jeg føler, og om mine fejltagelser, om min smerte og om mit lort. Og faktisk kan det også kræve mod at skinne.
Jeg er kommet til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke kan eller vil lægge skjul på mig selv længere. Dét jeg er allermest bange for er, naturligvis, at når jeg har hjertet med, at blive afvist.
Jeg håber, at når dét ikke sker, når vi åbner os, og mødes dér, så kan alt andet ske.
Hvad er du bange for?
Pingback: Frygt eller flow? | Prima Materia