Himalaya eller Heidegger

Min træskoliste er meget kort. Der er måske seks punkter på, og derudover er den ganske konservativ.

Så da Tristan foreslog en tur til Himalaya næste gang vi lige er på de kanter, fandt jeg ikke ideen indbydende. Det må han selv ligge og rode med, når han når til skelsår og alder.

Istedet har jeg tilføjet et punkt til træskolisten. Jeg har lavet en kort prætentiøs/ambitiøs liste over filosoffer/tænkere jeg vil forsøge at læse OG forstå inden jeg dør.
I kronologisk rækkefølge: Kant, Kierkegaard, Nietzsche, Freud og Heidegger. (It goes without saying: Jung har hele tiden har været på listen).
Af en eller anden grund er de alle sammen mænd og af en eller anden grund tilhører de alle den germanske sprog- og kulturkreds. Med Kierkegaard har jeg en klar fordel, idet jeg sammen med måske blot 7 millioner andre mennesker kan læse ham på originalsproget. De andre kan jeg læse i oversættelse, eller børste mit hengemte tysk af.

En ven pegede mig i retning af den canadiske psykolog Jordan Peterson og det var  aktuelt  læsningen af ham, der fik mig til at grunde over, hvor overfladisk et kendskab jeg har til filosofferne, selv om de udgør en stor del af det kulturelle tankegods. Ja, jeg tør vist godt tage det kollektive “vi” til indtægt her. Jeg tror at det er de færreste moderne mennesker, der har et bare godt kendskab til disse tænkere. At have et indgående kendskab til dem er en sjældenhed.

Og det er en forfladigelse af den kollektive kulturelle dannelse. Det er dog ikke første gang jeg tænker den tanke.

Ifølge Jung var filosofiens opgave at få os til at leve bedre eller endda at helbrede os eller kulturen. Men den har også spillet fallit og er opløst i en nærmest “sofistisk” fagfilosofi, der ikke længere siger noget til almindelige mennesker i vores almindelige liv.

Selvom jeg både har haft filosofi i gymnasiet, på højskolen og på universitetet, hvor jeg en kort overgang for mere end 20 år siden læste religionsvidenskab, er det længe siden jeg har forsøgt at læse en filosofisk kildetekst eller en tekst, der formidler en filosofisk tanke.

Det er derfor et (Selv)-dannelses projekt. Et forsøg på at at vinde filosofisk territorium i mit eget verdensbillede. At udvide mit syn. Et af flere dannesesprojekter, jeg har gang i.

Grundlæggende spørgsmål kunne være: Hvad har disse filosoffer at tilbyde os moderne SoMe mennesker? Er de outdatede? Tilfører det noget til læsningen, at jeg læser som kvinde? Transcenderer de den omsiggribende identitetstribalisering?

Istedet kunne jeg lade være med at have bestemte spørgsmål til læsningen. Jeg kunne læse dem og håbe at få svar på, hvad vil det sige at være et menneske?  Eller rettere hvad kan I på tværs af tid og rum fortælle mig, en emanciperet kvinde i starten af det 21.århundrede, om at være til?

Min hypotese er, at de taler gennem tid og rum til det alment menneskelige i os alle.

Jeg starter bare i omvendt orden.  Heidegger vinder over Himalaya. Man skal vælge sine kampe med omhu. Jeg tror, at jeg overlever Heidegger – men jeg ville givetvis have langt færre odds på Himalaya.

Mine bjerge er filosofiens.

This entry was posted in Prima Materia and tagged , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *