Blue

Jeg har sat lys i fyrfadsstager, i Askovstager, og ikke mindst i adventskransen. Nu må julen gerne komme.

Jeg er lidt blue for tiden. Måske er det vinteren, kulden, mørket. Måske er det bare der, hvor jeg er.

Men Blue er fint. Det er et godt sted at være. Det er nede i dybderne, i skyggerne, i vandet. Her er mørkt og stille og køligt. Ikke koldt, men lindrende. Der er en mørk, stille glød af længsel, ikke efter noget bestemt, andet end blot at være til. Træk vejret. Være stille, ære sjælen og det feminine princip.

Jeg behøver ikke at stræbe ud eller opefter. Jeg behøver ingen mål, ikke at bevise noget, ikke andet end at være den eller det, jeg er i ethvert givent øjeblik. Jeg behøver ikke længere stræbe højt opad for at blive fri. Jeg kan trække nedad, dykke ned i dybet, og ud, som vand i underjordiske huler. Brede mig over et større område, istedet for at stige op i en spids. Ikke være afhængig af eufori, men lade den komme når den vil – og det vil den. Istedet vente – og gløde i mørket.


Det er en befrielse, at give slip, at turde give slip, på mål, perfektionisme, indre krav, forventninger og fordringer. Naturligvis er det en proces; Kritikeren og frk. Dygtig lader sig ikke bare ignorere, men hvis jeg lytter til dem, og så lader dem tie, så kværner de ikke så afsindigt højt og hurtigt som de før har gjort. Faktisk er de bemærkelsesværdigt tyste lige for tiden. Dejligt.

Så er der er ro til nogle andre stemmer, fx drømmenes, symbolernes, bøgernes, børnenes, musikkens, julens, lysenes og skyggernes stemmer.

Det blås inciterende stemme.

This entry was posted in Prima Materia and tagged , , , , , .

2 Kommentarer til Blue

  1. Rina skriver:

    TAK! Det var lige hvad jeg trængte til…for jeg er osse Blue ;o/

  2. Kristine Gazel skriver:

    Så er vi to ;o) Godt at høre at det giver en eller anden form for genklang eller mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *